Nyt forskningsprojekt: Hvorfor bider flåter nogle mennesker – men ikke andre?
Har du lagt mærke til, at nogle mennesker næsten altid finder flåter på sig selv, mens andre sjældent eller aldrig bliver bidt – selv om de færdes de samme steder i naturen? Det er et af de spørgsmål, som forskere fra Roskilde Universitet nu vil forsøge at finde et svar på.
Et nyt forskningsprojekt ledet af professor (MSO) Karen Angeliki Krogfelt og postdoc Mette Frimodt Hansen undersøger, om bakterierne på vores hud kan have betydning for, hvordan flåter finder og vælger deres værter.
Flåten skal finde det rigtige sted at bide
Når en flåt sidder i vegetationen og venter på et muligt værtsdyr, bruger den forskellige sanser til at opdage, at et menneske eller et dyr er i nærheden. Flåter kan blandt andet registrere varme, kuldioxid (CO₂) og dufte.
Men selv når flåten har fundet et værtsdyr, er historien ikke nødvendigvis slut.
Flåten skal bevæge sig rundt på værten og finde et egnet sted at bide sig fast. Og her opstår et interessant spørgsmål:
Hvorfor bider flåten nogle mennesker, mens den tilsyneladende ikke gør det på andre?
Måske ligger svaret i hudens bakterier. På vores hud lever der naturligt et stort antal forskellige bakterier. Sammensætningen af disse bakterier varierer fra person til person og påvirkes blandt andet af vores genetik, omgivelser og livsstil.
Forskerne vil undersøge, om der er forskel på de bakterier, der findes på huden hos mennesker, som ofte bliver bidt af flåter, og mennesker, som sjældent bliver bidt.
Derefter vil forskerne undersøge, hvordan flåter reagerer på de forskellige bakterier.
Det kan for eksempel være, at bestemte bakterier producerer stoffer, som flåterne kan registrere. Nogle stoffer kan måske virke tilrækkende på flåten, mens andre kan virke afskrækkende.
På den måde kan hudens mikroorganismer måske være en del af forklaringen på, hvorfor nogle mennesker er mere attraktive for flåter end andre.
Målet er at blive klogere på flåtens biologi, adfærd og valg af vært.
Projektet er støttet af: 